
RESPEKTEr DEN VERDEN VI UDFORSKER
At rejse ”bæredygtigt” en en del af vores DNA her hos Experience Travel Group (ETG). Vi har bygget vores bureau op om troen på, at udforsking af verden er en pragtfuld oplevelse og at turisme kan have en positiv effekt, når vi respekterer verden, mens vi går på opdagelse i den. Vi tror på at rejse på en måde, som bevarer natur og miljø, retter sig efter kulturelle traditioner og støtter lokalsamfund, ikke bare er respekfuld, men faktisk bliver en bedre rejseoplevelse.
De tre søjler, som udgør en bæredygtig rejse – miljø, samfund og økonomi – har altid været kernen i det vi gør, uanset om vi laver nye rejser, tilbyder information før afrejse til vores gæster eller finder måder at gøre det nemmere for jer at sætte et lettere fodaftryk på turen.
Resultatet er, at det er ganske svært at koncentrere ”bæredygtig rejse med ETG” ned til bare én side, men her er en introduktion til, hvad bæredygtig betyder for os.
INDVIRKNING PÅ MILJØET

KAMPEN MOD PLASTIK: EN FLASKE AD GANGEN
Vi samarbejder med vores lokalpartnere i hvert land om at reducere og i sidste ende at overflødiggøre alle vandflasker af plastik på vores rejser. Selvom vi har store ambitioner på dette område, er det en stor logistisk udfordring, så vores tilgang er ”én flaske ad gangen.”
Målet for vores projekt består af tre punkter:
1. Vi tilbyder alle vores gæster en alluminiumsflaske ved ankomst
2. Vi sørger for, at der i vores køretøjer er et bæredygtigt drikkevands-refill
3. Vi opmuntrer vores hoteller til at udlevere vandflasker til genopfyldning
Vi vurderer, at vi ved brugen af en aluminium-genbrugsflaske sparer op til 56 plastikflasker per gæst på en to ugers rejse. Det giver en årlig besparelse på over 90.000 flasker bare hos ETG!
Hvis du vil læse mere om dette projekt kan du klikke på linket En Flaske ad Gangen.
CO2-ELEFANTEN I RUMMET
Tydeligvis tror vi på både økonomiske, sociale og miljømæssige fordele ved turisme, ellers ville vi ikke lave det vi gør. Men vi kan ikke komme uden om det faktum, at flyveturen har effekt på vores individuelle CO2-fodaftryk.
Vi kan rådgive dig om de mest brændstof-effektive flyselskaber og flytyper på turen til Asien. Og når du er ankommet kan en togtur eller skib/båd faktisk være den bedste måde at få en fornemmelse af landet på.
Vi er også glade for at annoncere vores nye partnerskab med et CO2-positivt projekt – som ikke bare indkapsler CO2, men beskytter biodiversiteten, og som også fremmer turismen på vores destinationer.
Læs mere om vores løfte om CO2-indkapsling her.


dyrevelfærd
At komme tæt på dyrelivet i dets naturlige omgivelser kan være noget helt særligt – men hvordan ved du, om det du gør er det bedste for dyrene?
Vi inkluderer dyrevelfærds-standarder som en del af vores kontrakt med vores leverandører. Vi var nogle af de første til helt at forbyde visse oplevelser med dyr som elefantridning og andre aktiviteter, der skader eller på anden måde afstedkommer smerte for dyrene.
I disse tider leder vi aktivt efter organisationer og guider, som er på forkant med bevarelse og bæredygtighed. Desuden sørger vi for, at vores gæster har fået detaljerede retningslinier for at få det bedste ud af oplevelser med dyr i naturen uden at gå på kompromis med dyrevelfærden.
For gode råd om dyrevenlig rejse anbefaler vi de retningslinier sammansat af den globale dyrevelfærdsorganisation Four Paws.

SOCIAL indvirkning
EFFEKTEN AF GOD MAD KAN æNDRE LIV
Vidste du, at du kan have en virkelig positiv indflydelse på de lokalsamfund du besøger, bare ved at nyde et godt måltid mad?
Som en del af AITOs ( Association of Independent Tour Operators) Bæredygtig Rejse-initiativ har vi forpligtet os til at støtte socialt engagerede restauranter i Asien. Flere af vores oplevelser i byerne inkluderer frokost på restauranter af høj kvalitet, som investerer i fremtiden for sårbare unge i deres lokalsamfund.
Vi er overbeviste om dette initiativs positive effekt, og vi ved fra masser af tilbagemeldinger, at det forstærker vores gæsters oplevelser på rejsemålet. Det er en win-win!


hvordan man tackler OVER-TURISMe
Hos ETG er vi optaget af indvirkningen af over-turisme i hele verden. Vi bestræber os på at være ærlige om antallet af gæster ved de store turistseværdigheder, og opmuntrer vores rejsende til at udforske mindre besøgte steder.
Der er jo adskillige tætpakkede seværdigheder du helt sikkert vil besøge, feks. Taj Mahal eller Angkor Wat, og vi vil gøre alt for, at du får den bedste oplevelse på trods af de mange mennesker. Men vores mål er at sørge for ferier, som afslører et lands magi gennem spændende interaktion og enestående udsigtspunkter. Ofte fortæller vores gæster os, at det netop er de ukendte steder og tilfældige møder, som er deres bedste minder.
hold det lokalt
Vi har altid fremhævet små familiedrevne hoteller og de egenskaber, som er stærkt forbundne til det omgivende lokalsamfund. Plus at vi aktivt tilrettelægger udflugter og aktiviteter, som sætter de lokale i centrum og får spredt de økonomiske fordele ud på hele lokalsamfundet. På den måde styrkes de lokale gennem mulighederne for at få job, og gennem udvikling og bevarelse, mens gæsterne får mulighed for at deltage i ofte enestående oplevelser af høj kvalitet, og er sikre på, at dette har en direkte og positiv effekt.


VÆR MED TIL AT STØTTE ETG FÆLLESSKABET
Vi har base i London og København, men vores fællesskab strækker sig tværs over Asien, fra vores fantastiske guider til hotelpartnere og teams på hver af vores destinationer. Og når vi møder modgang, så holder vi sammen. Som eksempel i 2019, hvor vi stablede et initiativ til crowfunding på benene for at støtte vores fantastiske chaufør-guider på Sri Lanka. Reaktionen fra vores gæster og teams over hele Asien var overvældende. Vi har sat os for at hjælpe vores destinationer med at trives, blomstre og hvis nødvendigt, også at hele.