Ring til os på +45 71 99 67 11

OM OS

Vi er her for at hjælpe jer til at følge jeres eventyrlyst

Vi er stolte over at tage vores tid, og være yderst grundige i arbejdet med at skabe enestående rejseoplevelser for vores gæster. Det handler ikke blot om at dele rejseerfaringer med vores kunder, selvom vi naturligvis også gør det, da det jo er en fantastisk inspirationskilde. Processen, omkring skabelsen af vores individuelt designede rejser er ganske kompleks. Men det skal I ikke tænke på, da vores team klarer alle de praktiske forberedelser. Vi er mange om samarbejdet, der gør jeres rejse helt perfekt, og vi har alle en ting til fælles: at sætte jeres oplevelser og fornøjelse før alt andet.

Experience Travel Group

HISTORIEN OM FEM VENNER

De enestående rejsetilbud I kan læse om her på sitet, er resultatet af seks venners passion for rejser; en passion for selv at opleve verden i fuldt flor, der med årene udviklede sig til en drøm om at dele alverdens utrolige oplevelser med andre, et ønske om, at andre skulle have samme mulighed for at se de fantastiske steder vi selv har oplevet, samt at møde alle de hjertelige og gæstfrie mennesker vi selv er blevet budt velkommen af på vores vej. 

historien om ETG

SAM CLARK & TOM ARMSTRONG

Experience Travel Group opstod som følge af to venners forelskelse i Asien. Skolekammeraterne Sam Clark og Tom Armstrong arbejdede begge i rejsebranchen, Sam for et bureau i London og Tom som tour guide i Asien, da de en aften mødtes på en pub i London. Det gik hurtigt op for dem, at de begge var lidt misfornøjede med de dele af branchen, hvor de befandt sig. Pakkerejser på samlebånd var ikke, hvad de forbandt med det at rejse. De savnede oplevelsernes magi som de selv havde oplevet på deres egne rejser. En idé begyndte at spire frem.

I 2004 sagde Sam og Tom begge deres job op, og flyttede til Sri Lanka. Der lagde de fundamentet til et rejsebureau, mens de udforskede dele af øen, de færreste engelske rejsebureauer kendte. Det gik hurtigt op for dem, at traditionelle rejsearrangører jagede gæsterne rundt til de største seværdigheder uden mulighed for fordybelse og tid til at gå på opdagelse. Chancen for det magiske øjebliks møde manglede.

 

Sam Clark and Tom Armstrong
Melissa Nicoles

MELISSA NICHOLAS

Sammen med Sam’s tidligere kollega, Melissa Nicholas, søsatte de rejsebureauet i England i 2006. De var rørende enige om at gøre rejsebranchen til andet og mere end uinspirerende pakkerejser. Deres lille gruppe af ildsjæle begyndte at vokse sig større.   

Alle, der sluttede sig til Experience Travel Group, delte opfattelsen af, at der var bedre måder at rejse på, end hvad bureauer typisk tilbød. Denne ånd gjorde, at ETG skilte sig ud i branchen. De tre stiftere mødtes med lokale turoperatører, indehavere af små hoteller, fascinerende guider og andre, der alle delte passionen for at videreformidle en destinations sande karakter. Sammen satte de sig for at skabe rejseoplevelser med respekt for skikke og traditioner, der kom lokalbefolkningen til gode og sikrede gæsterne den bedst mulige ferie.

Experience Travel Group

SUSTAINABLE TRAVEL GROUP

Sustainable Travel Group er kulminationen på to danske skolekammeraters årelange dialog om at kombinere deres lange erfaring fra rejsebranchen ved at slå sig sammen som forretningspartnere, og derved få fornøjelsen af dagligt at arrangere rejser for skandinaviske gæster fyldt med oplevelser, der tydeligt bærer præg af deres egen eventyrlyst.

 

CHRISTOFFER HOLMSTEEN

For Christoffer Holmsteen blev indgangen til rejsebranchen et studiejob på Hotel Scandinavia i København, dengang en del af den hedengangne SAS hotelkæde. Her mødte han sin store kærlighed som han fulgte til New York, hvor han indledte en karriere først som chauffør i yellow cabs og egen limousine, sidenhen på (nu nedrevne) Swissotel The Drake, samt det oprindelige St. Regis Hotel, der i dag lægger navn til en international kæde af exceptionelle hoteller. Senere var han chauffør for den danske FN ambassadør. 

Tilbage i Danmark stiftede Christoffer Holmsteen i 2017 virksomheden Executrip som i dag er et brand under Sustainable Travel Group, som er selskabets nye navn.

Chirstoffer Holmsteen
Søren Bjelke

Senere sluttede en god gammel ven fra Christoffers tid på Frederiksberg HF, Søren Bjelke, sig til projektet. De to gamle venner havde i årevis talt sammen om muligheden for at skabe et anderledes rejsebureau, hvor man planlagde rejsen med udgangspunkt i den enkelte gæsts behov og interesser. Idéen opstod oprindeligt da Søren og Christoffer sammen rejste på den Trans-Sibiriske Jernbane i 2002. Efter 20 år er det nu endelig blevet til virkelighed.

SØREN BJELKE

Søren er en yderst kompetent international rejseleder, med 22 års erfaring og mere end 150 ture som rejseleder bag sig, primært i det tidligere Sovjetunionen, Sydøstasien og Japan. Som en mester i at kommunikere dybtgående kulturkendskab på ypperste underholdende vis, bidrager Søren Bjelke til ETG både som rejseleder og rejsekonsulent, og tilføjer med sin store ekspertise stor værdi for vores gæster.

En tidligere gæst har udtalt: “Rejselederen Søren Bjelke fortjener 10 stjerner ud af 10!” 

Sammen udgør vi et drømmehold af yderst rejselystne og erfarne specialister, der er særdeles godt rustet til at dele ud af vores erfaring til de gæster, som ønsker den helt unikke og uforglemmelige rejseoplevelse af den slags, der påvirker synet på tilværelsen.

Experience Travel Group

Christoffer Holmsteen, Israel

Søren Bjelke i Bukhara, Uzbekistan

REJSENS MAGI

I dag tilbyder Experience Travel Group rejser til en række forskelligartede destinationer på tværs af Asien, men grundprincipperne for dem alle er de samme. Vi sælger ikke charterrejser. Men vi skaber individuelt tilpassede ferier for den nysgerrige rejsende, der gerne vil dykke ned under overfladen på en destination. Vi skaber betydningsfulde rejser, som gør en forskel. 

Fremfor at overlade det til tilfældighederne, opsøger vi oplevelserne og skaber grundlaget for mødet; det magiske smil mellem mennesker på tværs af kulturer og sprogbarrierer, der i al sin glans afslører en dybtfølt samhørighed. Det er disse livets store øjeblikke, der driver os til at skabe enestående rejseoplevelser til evigt minde.  

Experience Travel Group