(Scroll down for English)
Jeg har netop lagt det fantastisk smukke land Oman bag mig, efter 3 fantastiske dage. Jeg har oplevet den omanske befolkning som dejlige mennesker. Som vesterlænding skal du ikke lade dig forskrække af det faktum, at de fleste kvinder klæder sig i sort fra top til tå, eller mændene i den lange dishdasha. De er i virkeligheden blot som du og jeg, alle venlige og hjælpsomme. Den omanske nationalsport synes at være vittigheder og at tage lidt gas på hinanden. På trods af, at de fleste synes at praktisere de fem daglige bønner, er den omanske udgave af Islam mere afslappet end i nabolandet Saudi Arabien. Faktisk er ibadisme, ligesom Sunni og Shia en af Islams væsentligste grene og den, der praktiseres af de fleste omanere, væsentligt mindre konservativ end wahabisme, og ser ikke udbredelse i hele den muslimske verden som en nødvendighed.
For de, der ikke værdsætter temperaturer omkring de 50 grader (og derover) anbefales det at lægge en ferie i Oman i løbet af det nordlige vinterhalvår. Hovedstaden Muscat, på nordkysten, er meget varm og fugtig, bjergene nord for Nizwa er forfriskende køligere, mens ørkenen lige nedenfor er særdeles varm og tør.
Muscat byder på eksotiske souks og adskillige fascinerende seværdigheder, såsom århundreder gamle forte, samt museer, der tilbyder indsigt i landets rige historie, der strækker så langt tilbage som 100.000 år. Dele af Oman var kontrolleret af osmannerne, lige så vel som portugiserne, som omanerne drev ud af Muscat i sidste halvdel af det syttende århundrede.
Oman er et 310.000 km2 stort land, med under blot 5 millioner indbyggere, og i dag en moderne nation, der hovedsageligt lever af indkomsten fra sine oliereserver. Sociale og økonomiske reformer, som den tidligere Sultan Qaboos indførte i 1970 og fremefter, sikrer omanerne gratis adgang til sundhedsvæsen og skole. Infrastrukturen er fremragende, med nyligt asfalterede veje, flersporede motorveje og nye busser. Det er et rent og velorganiseret land, der byder på storslået natur.
En nylig tidlig søndag morgen, på disse kanter arbejdsugens første dag, lagde jeg fugtigt varme Muscat bag mig, med min fortrinligt humoristiske og professionelle chauffør-guide Saqr bag rattet af den store og behagelige Toyota Land Cruiser. Ved foden af de tårnhøje bjerge gjorde vi holdt, midt i den frodige banan-plantage. Her viste han mig det århundreder gamle men effektive vandingssystem, der stadig benyttes den dag i dag, nu et UNESCO World Heritage Site.
Mens køretøjet kæmpede sig vej op ad bjergsiden, havde vi udsigt til Jebel Shams eller Solbjerget, Omans højeste punkt 3.000 meter over havets overflade. Til sidst ankom vi til den smukke Anantara Al Jabal Al Akhdar Resort, med en udsigt taget fra en filmkulisse. Efter en udsøgt frokost på Dianas Point, hvor prinsessen engang camperede, længe før den første bygning blev opført, fortsatte vi til det ligeledes udsøgte Alila hotel, en fredfyldt oase langt væk fra alfarvej. Jeg var trods alt på en mission for at sikre jer, vores ærede gæster, de bedste overnatningsmuligheder og oplevelser, og hotellet skuffede ikke. Lad mig spørge: hvad synes du om, at tilbringe dagen på et balinesisk spa i 2.000 meters højde? Tro mig; når solen er gået ned bag den vestlige bjergkam, kommer du til at sove som en baby.
I landskabet af bølgende klitter, der strækker sig ud i horisonten nedenfor Hajar bjergkæden, udgør de stjerneklare nætter blot en kort pause fra solens intense varme. Hed som en sauna og tør som toast lige ud af ovnen, slog jeg panden mod en mur af varme, da vi næste morgen nærmede os kanten af Sharqiya Sands, en 180 kilometer lang ørken. Med nedsat dæktryk flød den store firehjulstrækker afsted over klitterne, som et skib gennem bølgerne. Naturens rutsjebane er sjov for gæster i alle aldre og du har også mulighed for at skære gennem bjergene af sand på en ATV i dit eget tempo, eller sandboarde. Jeg valgte ganske enkelt at nyde solen, mens den forsvandt i et hav af gyldne nuancer bag de glødende klitter. Dagen blev afsluttet med en dejlig barbeque middag, akkompagneret af levende musik på traditionelle instrumenter og mavedans, efterfulgt af stjernekig i måneskæret.
Tilbage ved kysten, langs de vidstrakte hvide sandstrande, kan du, mens i sætter sejl på en traditionel dhow og står til søs, se tilbage og forsikre dig om, at Oman har alt, hvad dit hjerte begærer.
Jeg er allerede nu klar over, at jeg må tilbage til Oman, så snart jeg kan, for Oman og i særdeleshed omanerne har indtaget en plads i mit hjerte.
OMAN – FUNNY, FRIENDLY AND FABULOUS
I have just left the amazingly beautiful country of Oman, after 3 fantastic days here. In my experience Omanis are wonderful people. As a Westerner, do not be discouraged by the fact that most women dress in black from head to toe, and men in the long dishdasha. They are really just like you and me, all friendly and helpful. Joking seems to be a favorite pastime, and despite the fact most seem to observe the five daily prayers, their take on Islam comes across as more relaxed than in neighboring Saudi Arabia. In fact Ibadism, one of the main Islamic sects practised by most Omanis, is much less conservative than Wahabism, and for example does not believe in the necessity of ruling all of the Muslim world.
For those who do not favor temperatures in the 50s Celcius (and above) traveling to Oman during Northern winter months is recommendable. The capital Muscat on the northern coast is hot and humid, the mountains north of Nizwa refreshingly cooler, and the desert just below is hot and dry.
Muscat is home to exotic souks and a number of fascinating sights, such as centuries old forts and museums which showcase the country’s rich history, dating back as far as 100,000 years. Parts of Oman were controlled by the Ottomans as well as the Portugese, the latter thrown out of Muscat by Omanis in the second half of the 17th century.
A large country of 310,000 square kilometers, but with less than 5 million inhabitants, Oman of today is a modern nation, relying mainly on income from its oil reserves. Social and economic reforms, introduced by the former Sultan Qaboos in 1970 and onwards, ensures Omanis free access to health care and schools. Infrastructure is excellent, with smooth roads, wide highways and new busses. It is a clean and well organised country with stunning nature.
On a recent Sunday, the first day of the work-week in this part of the world, I left hot and humid Muscat behind as my excellent chauffeur-guide, funny yet professional Saqr, drove us inland in a large and comfortable Toyota Land Cruiser. Below the towering mountains we stopped amidst the lush banana plantations, where he showed me the ancient yet effective irrigation system still in use, that is now part of a UNESCO World Heritage Site.
Climbing the steep road up the face of the mountain, with views of Jebel Shams or Mountain of Sun, Oman’s tallest at 3,000 meters, we arrived at the stunning Anantara Al Jabal Al Akhdar Resort, with views straight out of a movie set. After an exquisite lunch at Diana’s Point, where the princess camped out long before any buildings were ever erected, we continued to the equally lovely Alila hotel, a peaceful oasis away from it all. I was after all on a mission to secure you, our distinguished guests, the very best in accommodation and experiences, and the property did not disappoint. Let me ask you this: how does spending the day at a Balinese spa 2,000 meters above sea level sound to you? Take my words for it; as the sun sets behind the western mountain ridge, you will sleep like a baby.
In the midst of the undualting dunes stretching far into the horizon below the Hajar Mountain Range, the starlit nights are only a brief relief from the sun’s immense heat. Hot as a sauna, and dry as toast straight out of the oven, it hit me like a wall of heat, as we the next morning reached the edge of Sharqiya Sands, a 180 kilometer long desert. On deflated all-terrain tires, the large 4WD floated above the dunes like a ship moving through waves. Nature’s roller coaster ride is a lot of fun for all ages. In fact you can cut through the mountains of sand on ATVs at your own pace, or go sandboarding. I simply chose to watch the sun set in a sea of golden hues behind the glowing dunes. The day ended with a lovely barbecue dinner, accompanied by live traditional music and belly dancing, followed by stargazing under the moon.
Back on the coast, along the far stretch of white sandy beaches, as you set sail onboard a traditional dhow and set out to sea, you can look back and rest assured Oman has all that your heart desires.
I already know, I must return to this country as soon as I can, as Oman and in particular Omanis has occupied a place in my heart.
